Rejsmeddinhund.dk

Hvalp fra udlandet

Hvis du har sat dig for at hente en hund i udlandet, så undersøg grundigt forhold og muligheder forinden. Hvordan er kennelen? Er der en god historik med sunde og venlige hunde. Er forældrene f.eks. hoftefotograferet? Besøg kennelen og hils på din kommende hvalps forældre. Hvad siger kennelen til, at du tager til et andet land med deres hvalp – er de trygge ved det, og er de indstillet på at hjælpe dig med dyrlægebesøg mv., inden I drager af sted? Når alt dette er i orden, kan du begynde at glæde dig til den lille nye hvalp.

Besøg hvalpen
Har du kun mulighed for at komme på besøg en enkelt gang pga. afstanden, så bo i nærheden og bliv nogle dage. Sid stille og roligt hos hvalpen, så I lærer hinanden at kende. Når tidspunktet er kommet, og den skal med hjem, så ankom nogle dage inden afrejsen. Sid igen hos den, og hvis den skal med ud at flyve, så lad den vænne sig til tasken, den skal fragtes i. Lad den vænne sig til din stemme og tag det hele meget roligt, så den ikke bliver bange og utryg. Tag med den til dyrlæge, når det sidste ordnes med papirer, pas og chip. Se i øvrigt vedr. dispensation for vaccination af hvalpe under tre måneder i punktet Rejse i Europa, vaccination af hvalpe. Når den store dag kommer, og hvalpen skal med hjem, så lad alt foregå så stille og roligt som overhovedet muligt. Husk hvilken omvæltning det er for en lille hvalp at skulle forlade sin flok. Det gør ikke noget, at den er omkring tre måneder, og det gør ikke noget, at den er den sidste i kuldet, der hentes. Så har den haft nogle dage til at vænne sig til, at nu er det jer to.

 

Nyttige links:
Dansk Kennel Klub: www.dansk-kennel-klub.dk

Gadehunden skal med hjem?
Vi har alle sammen stået med blødende hjerter og set gadehunde, der med store bedende øjne nærmest har tryglet om at komme med os hjem fra ferieopholdet i Grækenland og Spanien. Når det gælder dyrevelfærd lader især disse to europæiske lande meget tilbage at ønske - og det er flovt. Hvorvidt det er en god ide at tage en gadehund med hjem, skal her være usagt, men reglerne er nøjagtigt de samme, der gælder for alle andre hunde, for så vidt angår pas, vaccinationer mv. Og transporten hjem ligeså.

Nyttige links:
Dyrenes Beskyttelse: www.dyrenesbeskyttelse.dk 
Galgoer i nød: www.galgoer.dk
World
Society for Protection of Animals: www.wspa.dk

 
Danish(DK)English (United Kingdom)
gratis periode ophører den 1/6 2009
sat på den 5. Maj 2009
sat på den 14 maj 2009 udløber 14- juli 2009
sat på den 21 maj 2009 udløber 21 juli 2009
sat på den 21 maj 2009 udløber 21 juli 2009
sat på den 15 september 2010

Ikke alle hunde har det så godt som vores! Støt: