Som med alt andet, så forsøg at skabe en almindelig tryg hverdag for hunden. Bevar dens rutiner videst muligt for så vidt angår, luftning, fodring og hvile. Men I møder nye venner, og man finder hurtigt sammen med byens/stedets andre hunde og deres mennesker. Sørg igen for at udvise respekt, hold hunden i snor, hvor det er påbudt, saml op efter den, og spørg altid først om du må tage den med på restauranter, i butikker osv.
Lejet bolig
Adskillige sommerhusudlejninger tillader, at man tager sin hund med. Men undersøg inden ferien, om hunden er velkommen. Er der tale om mere end én hund, skal man lige sikre sig, at dette også er i orden. Det er på mange måder det mest ideelle at leje et hus i sin ferie. Der er faciliteter til, at man kan bevare rutinerne med madlavning, luftning osv. Hunden kan have sin seng og sine legeting med. Hvis hunden ikke er behandlet mod lopper, så tag et loppemiddel med. Man kan aldrig vide, hvem der har boet i huset forinden, og sørg naturligvis for at tage hensyn til det lejede og efterlad det i pæn og ordentlig stand.
Nyttige links:
Danmark og Europa:
www.novasol.dk
www.dancenter.dk
www.feriepartner.dk/hund
www.cofman.com
Storbritannien:
http://www.dales-holiday-cottages.com/
http://www.scotland-cottages.co.uk
www.k9directory.co.uk
www.petfriendlyhotels.com
www.dogservices.co.uk
Hoteller
Visse steder i udlandet kan man finde hoteller, hvor man mod et mindre gebyr kan få et egentligt ”hundeværelse”, bl.a. med hundekiks i velkomstpakken. Gebyret bruges til den ekstra rengøring, der måtte være nødvendig, og ofte har hunden ikke lov til at være alene på værelset – hvilket vel er forståeligt nok. Desværre gælder dette ikke i Danmark. Nogle steder mødes man med et forbud med henvisning til Sundhedsmyndighederne – men det er blot en dårlig undskyldning. Myndighederne er ligeglade.
I lande som Frankrig, Schweiz, Storbritannien og Tyskland er der sjældent problemer med at have hunden med på hotel – men igen gælder det om at være ude i god tid og checke, om hunden er velkommen.
Nyttige links til hundevenlige hoteller:
Storbritannien:
www.petswelcome.com
www.k9directory.co.uk
www.petfriendlyhotels.com
www.dogservices.co.uk
Bed & Breakfast
Mange Bed & Breakfast i både ind- og udland tillader hunde. Især i Storbritannien er der et væld af gode pensionater at vælge imellem.
Nyttige Links:
www.bedandbreakfastoverblik.dk
Campingpladser
På de fleste danske campingpladser er hunde velkomne, og nogle pladser har endda sørget godt for hundene med badefaciliteter, poser mv. Man skal naturligvis sørge for, at hunden holdes i snor og ikke generer andre. På mange udenlandske pladser er det også muligt at tage hunden med sig – dog uden specialfaciliteter til hunden. Og inden campingferien gælder det også; undersøg om du må tage hunden med på de udvalgte pladser. Kontakt evt. Dansk Campingunion om dette.
Nyttige links:
www.dcu.dk
www.icamp.dk
www.k9directory.co.uk
www.dogservices.co.uk
Bådferie
Ferien til vands kan blive en fornøjelse for både to- og firbenede. Men husk redningsvesten – også til hunden. Er det egen både, man tager af sted i, så husk at have papirer mv. i orden til havnekontoret i de pågældende lande, der anløbes, hvis turen går til udenlandsk farvand. Drømmer man om en kanaltur i lejet båd i f.eks. Storbritannien eller Frankrig, så sørg for at spørge udlejningsselskabet, når der bookes.
Nyttige Links:
http://www.sunway-seatravel.dk/
www.k9directory.co.uk
www.dogservices.co.uk
Opfølgning
Hvis du har mulighed for det, så følg op efter rejsen er endt. Send et kort til udlejer af huset, I har boet i, til hotellet, pensionatet, campingpladsen. Det skaber good will – som andre hundefolk også får glæde af.